Antallet af elever, som ikke består dansk og matematik i 9. klasse har de seneste år været stigende. Den nye folkeskoleaftale fra marts 2024 skal hjælpe de cirka 10 procent svageste elever, men andelen af elever, som ikke består, er ujævnt fordelt på landets kommuner. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra maj 2024 vurderer at pengene kan bruges mere effektivt.
Af Bjarke Pedersen og Martin Seistrup Clausen.
9. klasses afgangseksamen er for mange det sidste kapitel i den danske folkeskole. Og et nyt kapitel på gymnasiet, efterskole eller noget helt tredje er klar til at blive åbnet. Men ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forkortet AE, er det sidste skridt for et voksende antal af unge, en større udfordring end som så. Andelen af folkeskoleelever, som ikke får 02 i både dansk og matematik, er på landsplan steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023. Men andelen af elever, som ikke består i dansk og matematik, fordeler sig ikke ligeligt mellem kommunerne.
I den nye folkeskoleaftale fra 2024, bliver problemet, taget op. 500 millioner kroner årligt fra 2028 er der sat af, med en indfasningsperiode fra efteråret 2024 til og med 2027, hvor det afsatte beløb gradvist vil stige.
Pengene er tiltænkt, hvad aftalen selv kalder “intensiv undervisning”, til de ca. 10 procent svageste elever på hver enkelt folkeskole i hele landet. Det betyder, at de enkelte skoler får udmøntet penge ud fra antallet af elever i almenklasserne.
En analyse fra maj 2024, udarbejdet af AE viser, hvordan den nuværende fordeling af midler i folkeskoleaftalen rammer skævt, og at pengene ikke bliver brugt der, hvor de gør mest gavn. I flere kommuner er procentdelen af elever, der ikke bestod dansk og matematik i 9. klasse, nemlig højere end 10 procent. Kommunerne med en høj dumpeprocent og kommunerne med en lav dumpeprocent får altså samme hjælp, selvom størrelsen på deres problemer er forskellige.
Roger Buch, forsker og kommunalekspert ved Gravercentret ved DMJX fortæller, at man til tider fordeler pengene uden at tage hensyn til, hvor stor en udfordring den enkelte kommune reelt står med. Han ser også, at en anden fordeling kunne være bedre:
“Det ville være meget mere logisk at fordele pengene efter, hvor store problemerne er.”
I de Sønderjyske kommuner ligger andelen af elever, som i 2023 ikke bestod både dansk og matematik over landsgennemsnittet. I alle fire kommuner er andelen over 15 procent. Disse kommuner får et øremærket tilskud til deres 10 procent svageste elever på hver folkeskole. Men når hver af kommunerne ligger over 15 procent, vil der ifølge analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd være et uopfyldt støttebehov.
I Tønder kommune har man allerede erfaringer med undervisning af de elever, som har udfordringer i dansk eller matematik. Løgumkloster Distriktsskole og Tønder Overbygningsskole har både kendskab til undervisningsformater samt, hvilke tiltag man kan bruge, for at hjælpe eleverne igennem en 9. klasses afgangseksamen. Her ville den ekstra bevilling til de 10 procent svageste elever hjælpe, men ikke nødvendigvis være den bedste løsning.
“Vi har brug for flere ressourcer i folkeskolen, ingen tvivl om det. Men om det skal møntes specifikt på elever med de største udfordringer, det ville være forskelligt fra skole til skole”
siger distriktsskoleleder i Løgumkloster, Tanja Linnet.
Ingen dumpede elever, men samme hjælp
Ifølge analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vil man med den nuværende fordeling ikke kunne hjælpe alle elever, til at bestå dansk og matematik. Samtidig vil skolerne i de kommuner, med en dumpeprocent under 10 procent, kunne tilbyde intensiv undervisning til elever, som godt kan bestå dansk og matematik i 9. klasse.
Filialleder på Tønderoverbygningsskole, Morten Dahlhus peger på, at pengene med fordel kunne omfordeles, så skoler med de største udfordringer får mere hjælp:
“Der er skoler, som er hårdere ramt end os. Skoler med mange fremmedsprogselever vil eksempelvis have mere gavn af de penge, end vi har.”
Men filiallederen er dog stadig glad for ekstra midler. Også selvom om han ikke sidder med et lige så stort problem, som andre folkeskoleledere gør. Morten Dahlhus, der netop har siddet og underskrevet eksamensbeviser, har nemlig ikke set mange karakterer under 02 i dansk og matematik.
En lignende situation har distriktsskoleleder på Løgumkloster Distriktsskole, Tanja Linnet, også siddet i. Hun har nemlig i år kun underskrevet beståede afgangsbeviser. Hun er også glad for de ekstra ressourcer, men mener, at ressourcerne i folkeskoleaftalen ikke nødvendigvis er brugt bedst ved at være forbeholdt én bestemt gruppe elever, såsom de 10 procent svageste:
“Jeg tror på, at de enkelte skoleledere sammen med deres bestyrelse og medarbejderstab helt grundlæggende er de bedste til at vurdere, hvordan ressourcerne udnyttes bedst.”
Et kommunalt problem
Konsekvenserne ved ikke at klare det sidste år af folkeskolen, og ikke bestå både dansk og matematik, ses ikke kun hos den enkelte. På kommunal plan mærkes konsekvenserne også.
En analyse fra VIVE ved navn: Børn og unge i matematikvanskeligheder argumenterer, at unge med matematikvanskeligheder har 44 procentpoint lavere sandsynlighed for at bestå 9. klasses afgangseksamener, end elever med middel matematikfærdigheder.
I rapporten Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor? fra VIVE er der især fire risikofaktorer, som vejer tungt i forhold til at ende i gruppen af unge uden job og uddannelse kaldet NEET. En af disse er lave standpunkts- og eksamenskarakterer.
Se denne explainer, for at lærer mere om NEET-gruppen:
Ifølge forsker og kommunalekspert ved Gravercentret DMJX Roger Buch er faren for at ende i NEET-gruppen især et økonomisk problem for kommunerne, da risikoen for at komme på offentlig forsørgelse bliver større:
“Det kan blive et problem for kommunen, hvis de her mennesker ikke kommer i arbejde, for så skal de forsøges af kommunen.”
Allerede gode erfaringer
I Tønder kommune findes flere eksempler på skolerne, som har tænkt ud af boksen for at hjælpe de svageste elever i dansk og matematik. På Tønder Overbygningsskole har man igangsat et initiativ med niveauopdelt undervisning, filialleder Morten Dahlhus tror selv på det har en positiv effekt.
Lignende undervisning har man allerede erfaring med på Løgumkloster Distriktsskole. Det har ifølge dem givet pote, men distriktsskolelederen påpeger dog at undervisningsformatet kræver ressourcer. Begge skoleledere peger på, at folkeskoleaftalens midler til svage elever, eksempelvis kunne bruges på ressourcer til niveauopdelt undervisning.
Og at skolelederne har gode erfaringer med brug af alternative undervisningsformater, ses ikke kun når eksamensbevisener skal underskrives. Antallet af de fagligt mest udfordrede elever, som ikke bestod dansk og matematik i Tønder Kommune er nemlig, ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, faldet med 4,1 procentpoint siden seneste måling fra 2016-2019. I de øvrige sønderjyske kommuner er det steget.
Skuden skal vendes, men hvordan?
Nye initiativer er dét Sara Emil Baaring, folkeskoleordfører for Socialdemokratiet, håber aftalen kan bidrage med. Hun håber, at skolerne tænker ud af boksen i forhold til, hvordan de 500 millioner kroner kan bruges på intensive undervisningstimer:
“Jeg håber virkelig, at kommunerne tænker i nogle nye baner.”
Det kan ifølge Sara Emil Baaring være svært for politikerne på Christiansborg specifikt at hjælpe én bestemt kommune. På Christiansborg bliver beslutninger taget, som har effekt på landsplan. Men forhåbentligt kan det faktum, at det er mere overordnet, også skabe mere frihed for, hvordan byrådspolitikerne vælger at håndtere problemerne:
“Den frihed, som ikke har været der før, kan være med til at skabe en løsning på, hvordan man får vendt skuden i de Sønderjyske kommuner.”
Skal man vende skuden, kræver det hjælp til de elever, som har den største udfordring. Men ifølge analysen fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd, vil en række af de elever dog ikke kunne få den nødvendige hjælp.
Hvis pengene fra folkeskoleaftalen skal omfordeles, er der faktorer, som er vigtige at tage højde for, vurderer senioranalytiker og cand.scient.pol ved VIVE Mathias Ruge. Det er især vigtigt at tage højde for grundlaget for fordelingen af penge:
“Det vil være en dårlig ide at give midler, baseret på et output-mål. Altså hvor mange elever, som ender med at bestå eller dumpe.”
Ifølge Mathias Ruge giver det scenarie nemlig et forkert incitament. I stedet bør der kigges på det Mathias Ruge kalder inputsiden. På inputsiden ligger blandt andet de socioøkonomiske forhold, som kendetegner eleverne på de forskellige folkeskoler og i kommunerne. Forældrenes uddannelsesniveau og indkomst har blandt andet en betydning. Dog er det ikke det eneste parameter man bør måle på, når man kigger på inputsiden.
Men Mathias Ruge ser fordele ved en omfordeling med sigte på det, han selv kalder inputsiden:
“Det ville være min vurdering, at hvis man vil sikre en udjævning af byrder imellem kommunerne, så er der nogle fordele ved at kigge på kommunernes socioøkonomiske forhold.”
Omfordelingen er ifølge flere kilder altså ikke bare en hurtig løsning, men kræver nøje overvejelser om, hvordan man deler pengene ud.
Mere om aftalen:
Folkeskoleaftalen er en aftale fra 19. marts 2024. Folkeskoleaftalen er lavet af folkeskoleforligskredsen, som inkludere Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Aftalen, hvor der er afsat ca. 4 milliarder, har i alt 33 punkter, heriblandt bedre faglokaler, flere skolebøger og, intensiv undervisning. Et af de overordnede punkter i folkeskoleaftalen er mere frihed til de danske folkeskoler. Skolerne må eksempelvis igen selv bestemme længden på elevernes skoledage.
Læs hele aftalen her